Andelsboligforeningen Frederikssundsvej 78 A er en lille perle midt i det travle København – i det gamle Povl Fechtels Hospital.

Som navnet fortæller, ligger foreningen på Frederikssundsvej 78A – nærmere betegnet på hjørnet mellem Frederikssundsvej og Peter Ipsens Alle i Københavns Nordvest kvarter.

Foreningen består af 16 unikke lejligheder – ikke en af lejlighederne er ens. Lejlighederne er hhv. 2 eller 3 værelser og ligger størrelsesmæssigt i intervallet: 100-116 kvm. Du kan finde plantegninger for lejlighederne her.

Andelsforeningen blev stiftet for ca. 5 år siden, og i den forbindelse blev alle lejlighederne gennemrenoverede og fremstår i dag med nye plankegulve, moderne køkken med opvaskemaskine samt nyt bad med vaskemaskine.

Taget og alle vinduer i bygningen blev skiftet og de 3 trappeopgange blev restaureret og sat i stand. Hovedtrappen fremstår nymalet, med nye lyse klinker på gulvet og moderne og rummelig elevator.

Bygningen er omkranset af en dejlig have, hvor du kan finde sol hele dagen. Bag bygningen er der privat parkeringsplads til husets beboere.

Bygningens historie

Der emmer af historie i den gamle bygning. Og dette er ikke uden grund. Andelsforeningen ligger nemlig i det gamle Povl Fechtels Hospital. Bygningen bærer årstallene 1570 til 1908, hvilket er den tidsperiode, hvor hospitalet  – eller stiftelsen som det dengang hed – var placeret inde i centrum af København i de gamle møntboder. Klik her for at læse yderligere om Poul Fechtels hospital og bygningens historie.